Quenya

Digtet "Namárië" skrevet med tengwar.
A Elbereth Gilthoniel skrevet med tengwar.

Quenya er et sprog, der er opfundet af J.R.R. Tolkien. Quenya anvendes i Tolkiens værker som et sprog, elverne taler. Ifølge Tolkiens beskrivelse er sproget udviklet at Højelverfolket, som var den del af elverfolket der nåede til Valinor. De havde tidlige talt det samme sprog som de elvere der var blevet tilbage. Vanyarne og Noldorene talte begge quenya, men med mindre forskelligheder som dog ikke gjorde sprogene uforståelige for de to grene af elvere. Da elverne kom til Valinor begyndte Valarne også at tale sproget og byggede på det med dele af deres eget sprog, disse tilføjelser er oftere forekommende i Vanyarnes version af sproget end i Noldorenes. Grunden til dette er formentlig at Vanyarene bibeholdt et godt forhold til Valarne. Den tredje gren af elvere er Teleri. Deres sprog, teleri, er meget tæt forbundet med quenya. Nogle har endda foreslået at det blot var endnu en dialekt af quenya, hvilket ville være plausibelt ud fra et lingvistisk synspunkt, men forkert ud fra et historisk. Sprogene deler ikke en fælles historie, men minder meget om hinanden.

Quenya er sammen med Sindarin et af de mest omfattende sprog Tolkien lavede. I Tolkiens fiktion er Quenya beslægtet med Sindarin, men ældre. Det bruges af Midgårds elvere som et ceremonielt sprog, mens Sindarin er det mest udbredte talesprog idet quenya blev forbudt som talesprog i store dele af Midgård på et ret tidligt tidspunkt.

Quenya har i Ringenes Herre en funktion der nogenlunde tilsvarer den latin havde i middelalderens Europa.

Elversprogene skrives typisk i tengwar, om end et ældre skriftsprog kaldet sarati også blev benyttet.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search